Flappy Bird

Spil det populære, men også ekstremt frustrerende Flappy Bird her. Hvor mange kan du flyve igennem?

Elsker du at hade Flappy Bird? Giv et plus og et like her:

Hvad er Flappy Bird?

Flappy Bird er et helt simpelt spil, som handler om at flyve igennem nogle rør, der godt kunne minde en anelse om dem du hoppede ned i med Super Mario. Spillet findes både til iOS og Android, nu altså også på computer. Egentlig blev spillet lavet i maj måned 2013, men der var stille omkring Flappy Bird lige indtil januar 2014, hvor spillet gik viralt, bl.a. med YouTube-videoer hvor spillere nærmest smadrede deres telefon i frustration over spillet.

Omtalen af spillet og den store hype, fik imidlertid spillets udvikler, vietnamesiske Dong Nguyen til at tage spillet ned fra både App Store og Google Play. Han advarede om dette på Twitter 22 timer før. Rygterne gik både på en sagsanlæg fra Nintendo pga. den "lånte" grafik fra Super Mario, samt at han skulle have fået dødstrusler fra utilfredse brugere. Dette fik spillet til for alvor at gå endnu mere viralt og personer som ikke havde spillet ville have det nu, men det var for sent. Udvikleren skulle eftersigende tjene omkring 250.000,- kroner om dagen på annoncerne i spillet.

Dette var Twitter-opdateringen som fik folk til at gå amok:

Flappy Bird

Sådan spilles Flappy Bird

Flyv på enten 'space'-knappen eller venstre museknap. Helt enkelt. Flyv igennem rørene og forsøg at holde så stor afstand som muligt. Rammer du en forhindring, så er du 'game over' og du skal starte helt forfra.